Her kan du blive introduceret til vores fantastiske instruktører, som vil give dig den mest personlige og bedste reformeroplevelse.

Aida Kara
Hos ReNew møder du Aida på blandt andet Retain- og Reload-timerne. Aida brænder for at skabe et motiverende træningsmiljø, hvor alle kan være med. På hendes timer er der fokus på god teknik, et dynamisk og sammenhængende flow samt nærvær. Du vil blive udfordret på både styrke og udholdenhed og vil i høj grad mærke den dejlige syre i musklerne.
Du kan derfor forvente timer med høj energi, masser af fokus og opløftende musik – selvfølgelig altid med teknikken i centrum. Aida hjælper dig med at få mest muligt ud af træningen, så du både bliver stærkere og får en bedre forståelse for øvelserne og deres formål.

Alberte Godsk
Hos ReNew vil du møde Alberte på tværs af holdene Rebuild, Retain, Revolve og Reload. Hendes timer er en kombination af høj energi, masser af house-musik og et stort fokus på teknik og udførelse af øvelserne. Hun elsker at motivere og udfordre dig til at blive den bedste version af dig selv under træningen.
For Alberte er reformertræning et frirum og hun ønsker at skabe det samme for dig. For hende handler det nemlig ikke kun om den fysiske træning, men om at skabe en pause fra hverdagen, slippe tankerne, komme ud af hovedet og mærke kroppen.
Albertes største mål er at videregive den kærlighed, hun selv har til reformertræningen, og at du altid går fra hendes hold med fornyet energi.

Andrea Ashworth
Andrea underviser på tværs af alle hold hos ReNew – fra Reload og Revolve til Retain, Rebuild og Release. Hendes timer er kendetegnet ved høj energi, motivation og nærvær med fokus på styrke, teknik og kropsbevidsthed. Du kan forvente elektroniske beats, latino vibes og masser af god energi i hendes timer – især på Revolve, som er hendes favorit, fordi du altid kan presse dig selv 20 sekunder mere.
Når Andrea ikke underviser, finder du hende ofte nussende rundt i studiet som ReNews Studio Manager & Brand Lead. Ved siden af ReNew driver hun også sit eget firma, hvor hun designer digitale symønstre. Hendes motto er: “Let’s go! You’ve got this – you are stronger than you think.”

Aya Kara
Aya vil primært undervise i retain og reload, hvor der vil være fokus på at opbygge bevægelighed i muskler og led og øge din all around styrke. Hun sætter stort fokus på “ned i tempo, op i kvalitet”. Musikken vil være meget blandet, men altid med plads til at du kan udføre alle øvelser i dit eget tempo.

Cecilie Zorn
Cecilie underviser med et roligt og jordnært nærvær, hvor der skabes plads til at sænke tempoet, mærke kroppen og bevæge sig med intention. Hendes tilgang forener åndedræt, styrke og blødhed. Et undervisningsrum, hvor præcision møder flow, og hvor bevægelse får lov til at føles naturligt.
Cecilie faciliterer personlige træningsforløb og gruppeforløb med fokus på styrke, bevægelse og langsigtet velvære. Begge forløb er bygget op omkring vejledning, interaktion og fordybelse, så der skabes rum til personlig udvikling og nærvær i træningen.
I sin fritid dyrker Cecilie derudover CrossFit og Hyrox, hvilket er med til at præge hendes dynamiske, energifyldte og motiveret tilgang til træning og bevægelse.

Frederikke Thulin
Hos Renew vil du møde Frederikke på holdene Retain, Reload og Revolve-timerne. I Frederikkes timer er der fokus på udholdenhed, kropsbevidsthed og korrekt udførelse af øvelserne. Du vil blive udfordret både fysisk og mentalt, samtidig med at der er plads til at møde kroppen dér, hvor den er. Musikkens energi og tempo er med til at motivere og guide dig gennem timen, så du kan få det maksimale ud af hver eneste bevægelse.
Med sin baggrund som professionel danser har Frederikke gennem mange år arbejdet med styrke, kropskontrol og bevægelse. Det har givet hende en dyb forståelse for kroppen og vigtigheden af at passe godt på den – noget, der afspejles i hendes undervisning.
Målet er, at du går fra timen med fornyet energi, en stærkere krop og en større forståelse for, hvad din krop kan.

Frida Marie
Hos ReNew vil du møde Frida på både Revolve og Release timerne. Hendes undervisning er kendetegnet ved et stærkt flow, høj energi og en motiverende tilgang, hvor du bliver udfordret og løftet – altid med fokus på korrekt teknik og kropsforståelse. Du kan forvente fede beats, og et par retro-numre undervejs
På Release vil du opleve en anden side af Frida, hvor der er fokus på fordybelse, dybe stræk og mobilitet inspireret af yin yoga. Udover reformerundervisning brænder Frida for saunagus, som hun selv bruger til at komme ned i gear og skabe balance. Det afspejler sig i hendes undervisning, hvor der er plads til både intensitet og ro. Du kan forvente en time med kvalitet, energi og nærvær.

Helena Gentiana
Hos ReNew møder du Helena på især Reload og Retain, hvor hendes undervisning er kendetegnet ved power, præcision og et dybt kendskab til kroppen. Hun elsker at presse – men altid med respekt for det niveau, kroppen har lige netop den dag. Du bliver udfordret, løftet og mødt, uanset hvor du er. Derudover har hun en særlig kærlighed til mobilitetsøvelser, som giver kroppen grobund for bedre styrke og bevægelse.
Helenas vej ind i reformeren kom gennem fire knæoperationer, der lærte hende kraften i målrettet træning. Den rejse tog hende fra genoptræning til i dag næsten at være ugeneret. Det har gjort hende til en instruktør, der forstår kroppen indefra og har øje for, hvordan øvelser tilpasses hvert enkelt medlem.

Laura Hartmann
Hos ReNew vil du møde Laura på både Rebuild-, Retain- og Reload-timerne. På hendes timer er der fokus på teknik, vejrtrækning og på at give kroppen tid til at arbejde. Laura guider dig grundigt igennem øvelserne, så du får mest muligt ud af dem, og hun lægger stor vægt på holdning, stabilitet og en stærk core. Tempoet er roligt og struktureret, og der er plads til at finde ind i bevægelserne. Du kan forvente house, disco og feel-good beats, der skaber god energi gennem timen.
På Reload skruer Laura lidt op for intensiteten med mere modstand og længere sekvenser, der udfordrer både styrke og udholdenhed. Selvom pulsen kommer op, er teknikken stadig det vigtigste, og der er altid fokus på kvalitet frem for tempo. Laura elsker at nørde detaljer og hjælpe dig med at forstå, hvordan du bruger kroppen bedst muligt.

Olivia Thea Barfod Christensen
For Olivia er Reformer Pilates meget mere end fysisk træning. Det er en træningsform, der har styrket hende indefra og givet hende et helt nyt syn på krop, balance og velvære. Hun elsker følelsen af, hvordan reformeren både kan udfordre kroppen, skabe ro i sindet og give en stærkere forbindelse til sig selv.
I hendes timer kan du forvente nærvær, intensitet, energi og flow med fokus på både styrke, kontrol og balance. Olivia brænder for at skabe et rum, hvor medlemmer kan slippe hverdagen, trække vejret dybt og virkelig lande i kroppen — samtidig med at de føler sig stærke, motiverede og fulde af ny energi efter timen.
Hendes motto er: “Sluk for hovedet — og find styrken i kroppen.”

Regitze Gaard
Hos ReNew bliver du mødt af Regitze på flere af holdene – særligt Reload og Revolve. Hendes undervisning er præget af høj energi, nærvær og fokus på den enkelte deltager. I timerne arbejder hun med teknik, vejrtrækning og kropsforståelse, så du både føler dig stærkere, mere bevidst i din krop og samtidig udfordret undervejs. Musikken og up-tempo beats skaber en motiverende stemning, hvor der er plads til både intensitet og træningsglæde.
Regitze har en baggrund som tidligere elitesvømmer og studerer i dag idræt og fysisk aktivitet. Hendes passion for bevægelse og fysisk træning mærkes tydeligt i hendes timer, hvor hun elsker at skabe et energifyldt rum med sved på panden, høj puls og følelsen af at have brugt kroppen godt.

Sofie Bjørn Nielsen
Hos Renew møder du Sofie på tværs af alle hold. Hendes undervisning kombinerer energi, nærvær og fordybelse med fokus på kontrol og kvalitet i bevægelserne. Gennem træningen udfordres både balance, koordination og styrke, altid med udgangspunkt i den enkeltes niveau og behov.
Sofie har en bachelor i Idræt og Fysisk Aktivitet og brænder for at dele sin viden og træningsglæde gennem reformertræning. Med en rolig og motiverende tilgang skaber hun et trygt rum for udvikling og bevægelsesglæde.
Med baggrund som elitesvømmer og svømmetræner ser Sofie træning som mere end fysisk styrke. Hun ønsker at skabe et frirum, hvor hverdagen sættes på pause, og hvor du går fra timen med fornyet energi og en god følelse i både krop og sind.