Privatlivspolitik

1. Introduktion

Hos ReNewdk værner vi om dine personoplysninger og behandler dem ansvarligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi indsamler, bruger og opbevarer dine oplysninger i forbindelse med dit medlemskab og din brug af vores services.


2. Dataansvarlig

Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er:

ReNewdk
CVR-nr.: 46387945
Toftegårds Plads 4
2500 Valby

Har du spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.


3. Medlemskab og administration

3.1 Oprettelse af medlemskab

Når du bliver medlem hos ReNewdk, registrerer vi de oplysninger, der er nødvendige for at administrere dit medlemskab.

Det kan blandt andet være:

  • Navn 
  • Fødselsdato 
  • Adresse 
  • Telefonnummer 
  • E-mailadresse 
  • Betalingsoplysninger 

Oplysningerne indsamles direkte fra dig.

3.2 Trænings- og aktivitetsdata

Vi registrerer oplysninger om din aktivitet hos os, eksempelvis:

  • Holdtilmeldinger 
  • Fremmøde 
  • Tid og sted for træning 
  • Eventuelle afbud eller udeblivelser 

Det hjælper os med at administrere dit medlemskab og give dig den bedst mulige oplevelse.

3.3 Kommunikation med dig

Vi gemmer relevant kommunikation mellem dig og teamet fra ReNew, fx spørgsmål, henvendelser eller klager.
Vi kan også sende dig servicemeddelelser vedrørende dit medlemskab, bookingbekræftelser, betalingsinformation eller ændringer i vores services.

3.4 Registrering af fremmøde

Når du besøger vores centre, registrerer vi dit fremmøde.

3.5 Formålet med behandlingen

Vi behandler dine oplysninger for at kunne:

  • Administrere dit medlemskab 
  • Håndtere betalinger og fakturering 
  • Administrere holdbookinger 
  • Yde medlemsservice 
  • Sikre korrekt adgang og fremmøde 
  • Forbedre vores services og kundeoplevelse 

3.6 Brug af app

Som medlem kan du få adgang til vores booking app, hvor du blandt andet kan:

  • Booke hold 
  • Se kommende og tidligere aktiviteter 
  • Administrere medlemsoplysninger 
  • Opdatere betalingsmetoder 

3.7 Manglende betaling

Ved manglende betaling kan nødvendige oplysninger blive videregivet til et inkassofirma med henblik på inddrivelse af gæld.

3.8 Behandlingsgrundlag

Vi behandler dine personoplysninger på baggrund af:

  • Opfyldelse af medlemsaftalen med dig
    (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b) 
  • Vores legitime interesse i at sikre betaling og drift
    (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f) 

3.9 Opbevaring af oplysninger

Vi opbevarer som udgangspunkt oplysninger om dit medlemskab i op til 5 år efter medlemskabets ophør, medmindre lovgivning eller særlige forhold kræver længere opbevaring.


4. Nyhedsbrev og markedsføring

4.1 Samtykke til markedsføring

Hvis du giver samtykke, kan vi sende dig nyhedsbreve, tilbud og anden relevant information om ReNewdk.

4.2 Hvilke oplysninger vi bruger

Ved udsendelse af nyhedsbreve behandler vi typisk:

  • Navn 
  • E-mailadresse 
  • Information om din interaktion med vores udsendelser 

4.3 Formål

Formålet er at kunne sende relevant markedsføring, inspiration, nyheder og information om vores services og aktiviteter.

4.4 Retsgrundlag

Behandlingen sker på baggrund af dit samtykke efter:

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a 
  • Markedsføringslovens § 10 

4.5 Tilbagetrækning af samtykke

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbrev og trække dit samtykke tilbage. Herefter stopper vi udsendelsen af markedsføring til dig, medmindre vi har et andet lovligt grundlag for fortsat behandling.


5. Besøg i vores studio

5.1 Videoovervågning

I udvalgte områder vil der være videoovervågning af hensyn til sikkerhed og tryghed.
Der vil være overvågning i reception, samt selvtræningslokale.

Optagelser opbevares sikkert og gennemgås kun ved behov, fx ved tyveri, hærværk eller andre sikkerhedshændelser. Materiale slettes eller overskrives som udgangspunkt automatisk efter kort tid, medmindre en konkret hændelse gør det nødvendigt at gemme det længere.

5.2 Billeder og video til markedsføring

Ved events, træning eller andre aktiviteter kan vi spørge, om vi må tage billeder eller video til brug på hjemmeside og sociale medier.

Det er helt frivilligt at deltage, og du kan altid sige nej eller senere trække dit samtykke tilbage.

5.3 Retsgrundlag

  • Videoovervågning behandles på baggrund af vores legitime interesse i sikkerhed
    (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f) 
  • Billeder og videoer til markedsføring behandles på baggrund af dit samtykke
    (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a) 


6. Statistik og forbedring af vores services

Vi kan anvende oplysninger om medlemskab, træningsaktivitet, bookinger og køb til statistik og analyseformål.

Formålet er blandt andet at:

  • Forstå brugen af vores services 
  • Optimere vores tilbud 
  • Forbedre kundeoplevelsen 
  • Udvikle vores forretning 

Hvor det er muligt, anvendes anonymiserede oplysninger.

Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at udvikle og forbedre vores virksomhed
(Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).


7. Sikkerhed og databehandlere

Vi beskytter dine oplysninger gennem tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger og behandler dem fortroligt.

Vi samarbejder med eksterne leverandører og IT-systemer, som i nogle tilfælde behandler personoplysninger på vores vegne. I sådanne tilfælde sikrer vi, at der er indgået databehandleraftaler, så dine oplysninger behandles sikkert og lovligt.

Hvis oplysninger overføres uden for EU/EØS, sker det altid på baggrund af gyldige overførselsgrundlag i henhold til gældende regler.


8. Deling af oplysninger

Vi videregiver kun dine personoplysninger, når det er nødvendigt og lovligt.

Det kan eksempelvis være:

  • Til inkassoselskaber ved manglende betaling 
  • Til offentlige myndigheder, hvis vi er retligt forpligtet 
  • I forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller omstrukturering 

Vi bestræber os altid på at begrænse delingen mest muligt.


9. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelseslovgivningen en række rettigheder:

  • Ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig 
  • Ret til at få rettet urigtige oplysninger 
  • Ret til at få slettet oplysninger i visse tilfælde 
  • Ret til at trække samtykke tilbage 
  • Ret til begrænsning af behandling 
  • Ret til dataportabilitet 
  • Ret til indsigelse mod behandling 
  • Ret til at klage til Datatilsynet 

Du kan læse mere om dine rettigheder hos Datatilsynet


10. Ændringer i privatlivspolitikken

Vi opdaterer løbende denne privatlivspolitik, så den afspejler gældende lovgivning og vores måde at behandle personoplysninger på.

Den nyeste version vil altid være tilgængelig via vores hjemmeside.

Senest opdateret: 16. maj 2026